søndag den 15. februar 2009

Lossepladsprojeket - tro, haab og kaerlighed

Jeg vil hurtigt fortaelle om en stor og roerende oplevelse jeg har haft.

Jeg har vaeret proevevolontoer i to uger i lossepladsprojektet Amor, Fe y Esparanza. Det er projekt der ved at tilbyde gratis skolegang oensker at fjerne alle boern fra arbejdet paa lossepladsen. De officielle tal siger at 1000 voksne og 250 boern lever af lossepladsen! De finder mad i skraldet som hele tiden kommer rullende ind, og de finder flasker, metal, papir og andet genbrugsmateriale som de kan saelge videre. En rask dreng kan tjene omkring 50 limpirer om dagen, det svarer til 15 kroner!
Nit foerste moede med projektet var skolen og dens bygnnger som forskellige amerikanske teams har opfoert gennem de sidste 3 aar. Naar jeg kom om morgenen var der altid en masse boern. De elsker stedet son deres hjem, og er de gladeste boern jeg har mit i mit ophold. En af pigerne var alene barn og havde ingen foraeldre. Hun klarede sig selv ved at hente vand for mange familer hver dag, men hun er en staedig pige og haenger paa i skolen! En anden pige havde ansvaret for fem mindre soeskende og de var allesammen i skolen hver dag!

Mit foerste moede med selve lossepladsen gav mig ondt i maven og en masse at taenke over. Det syn der moedte da vi koerte op med mad til arbejderne paa lossepladsen, var mange hundrede gribbe der gik rundt sammen med omkring 250 boern og voksne i skidt og skrald. Nogle sad eller kravlede og de fleste slaebte rundt paa saekke med plastikflasker. De gik klaedt i toej de havde fundet i skraldet. En lille dreng havde et par lange gummistoevler paa der gik op til over knaene. En mand fik en amerikansk praests baelte fordi hans alt for store bukser ikke blev haengende og alle havde hovedbeklaedning af maerkelg stoebning paa. Det er enten mega koldt eller steghedt deroppe. Vi delte mad og Gud soergede for at der var nok til alle, der var mere mad end der var plastiktallerkener!

De naeste gange vi var oppe med mad fik jeg chance for at snakke noget mere med folkene , spille lidt fresbee med en gammel tallerken og jeg fik lov at bede med en fyr som bad sin foerste boen!

Paa projektet var jeg ned til at bygge en ny skolebygmimg, og saa havde en enkelt dag med undervisning i Lego :-). Der er kommet en hel container med Lego til Honduras som projektet saa fik deres del af en dag hvor jeg var derude!

Det har vaeret en stor oplevelse at vaere derude, heller ikke mindst paa grund af de fantastiske amerikanske teams fra Georgie og Texas jeg har laert at kende. Nogle herlige bonderoeve og meget varme mennesker, som ogsaa har indbudt til jagt paa de kaempe sletter i USA!

Jeg er nu tilbage i projektet i Suyapa hvor jeg glaeder mig til at vaere sammen med de mange dejlige boern de sidste to uger inden jeg rejser til USA. Det bliver haardt at forlade stedet. Hvis nogen overvejer volontoertjansen kan jeg fortaelle at jo lanegere tid jo bedre bliver det at vaere volontoer!

Det er for denge gang! Jeg venter paa at modtage billeder fra lossepladprojektet som saa vil komme herind!

Venlig hilsen Rasmus

fredag den 6. februar 2009

fredag den 19. december 2008

Alvin-weekend og feriaktiviteter

Saa er der nye billeder. Billederne er virkelig fra nogle højdepunkter. De første er fra vores weekend på gaden med præsten Alvin Anderson, hvor vi mødte gadebørn og unge og gav dem sandwich og t-shirts. Der var utrolig mange spændende og også triste skæbner i blandt. Vi besøgte ogsåå et ungdomsfængsel, et feedingcenter, et opsamlingscenter for børn og Alvins kirke. En utrolig weekend som jeg vil skrive mere om. De sidste billeder er fra vores Sermana-divertida "sjov-uge", som vi arrangerede i sidste uge. En stor succes, med 50 børn hver dagog 50 overnattattende fra torsdag til fredag. Denne uge har vi fået lidt danske julemanerer puttet ind under huden på de honduranske børn, med pebernøddebagning, jødekager, sprællemænd, julehjerter, guilander, havregrynskugler,corn-flakestoppe , dørkrænse, julehistorier og selvfølgelig juleevangelie.
Som sagt skulle der gerne snart komme nærmere forklaringer til billederne, de forklarer hvis ikke alle sig selv.


Jeg vil gerne lige benytte lejligheden tilat sige tak for støtten hjemmefra, penge, forbøn, mails, hilsner, tanker og breve, det betyder virkelig meget!


Glædelig jul




























torsdag den 4. december 2008

Update fra Suyapa, Honduras

Kaere alle der har fulgt med herinde.
Jeg beklager meget at der ikke har vaeret noget at foelge med i! Andet er der ikke at sige end at det betyder at jeg har det godt og at der er sket en masse spaendende ting!
Jeg har fundet nogle billeder som kan fortaelle lidt af det der er sket siden sidst!
Undervisningen i engelskklasserne har vaeret spaendende og udfordrende. Mange af boernene har kendt en del ord paa farven men kun kunnet skrive dem og ikke udtale noget. Saa det har vaeret vores intention at faa dem til at snakke noget mere. Vi har brugt en masse sange (tak tante Eva) og stillet de samme spoegsmaal mange gange, saa det begyndte at sidde der.
Jeg ved ikke hvad jeg fik spurgt om her, men de er da i hvert fald med her boernene. Vi stoppede med at undervise for en maaned siden hvor boernene fik juleferie.


Inden ferien gav vi dem blyanter og viskelaeder som vi har haft med hjemmefra som sponsorgave. En blyant kan virkelig goere glad, laererne var endda henne efter timen og spoerge paent om der ikke var til dem ogsaa.Over et stykke tid havde vi et saltdejsprojekt med vores boernehaver. Foerste omgang blev lettere forkullet efter 16 timer i ovnen. Men anden omgang blev super. Paa billedet viser Fabiolla resultatet. Jeg er meget glad for arbejdet i "guardariaerne" og har fundet ud af hvor meget det batter! Hverdagen bliver tit noget ensformig for boernene selvom de goer et utroligt godt stykke arbejde Doñaerne. Vi har mulighed for at tage dem med paa legepladsen og for at medbringe legetoej som de ikke er vant til at ha'. Derudover passer boern ogsaa meget sig selv og hinanden hernede, saa voksenkontakten bliver virkelig vigtig naar vi er der.

Hvilket pletskud hva! Paa billedet ovenfor var der talentkonkurrence for drengene i Suyapa. Kommunikation er tit et problem hernede, mem maaske opfatter vi danskere det ofte som set stoerre problem end honduranerne selv. Da det hele skulle til at loebe af stablen var der ikke rigtig kommet nogen deltagerne, saa Carlitos og jeg gik en tur i omraadet og inviterede boern og fik en flok med, men da vi kom tilbage havde rygtet spredt sig og der var masser af spirende talenter klar.

Vinderne af konkurrencen blev to broedre, det er ikke nogen af dem her. De er til gengaeld nogle af mine yndlingsgutter som jeg er meget sammen med. Her I ferien er der en del forskellige aktiviteter for boernene som de kan vaelge mellem. Eduardo, Samuel, Erick og Erick og resten af det haarde slaeng har valgt de fleste af aktiviteterne, de er ved hvor det sker. Det er altid drengene der er mest ude om sig! Til de forskellige aktiviteter er der altid meget faa piger! Vi har dog sagt til drengene at de alle skal komme med en pige i haanden til vores Sjov-Uge i naeste uge for at faa lov at vaere med.Vi har laert af drengene, og siger bare ja naar vi faar et tilbud. En weekend inviterede en af laererne, Zulema, os med til hendes familie som bor 4 timer i bus fra Tegucigalpa. Der skulle vaere 1-aars foedseldag om loerdagen for hele den pukkelryggede, saa to fra eller til gjorde ikke noget. Da vi steg ud af bussen var temperaturerne og landskabet noget helt andet end da vi steg ind, og der var virkelig sydhavsstemning over byen vi ankom til. Men det var dog ikke hvor vi skulle vaere. Vi tog en taxi ud paa landet hvor familien boede i et stort hus sammen med koer, faar, svin. hoens, aender og hunde. Det var virkelig idyl. Til foedselsdagen havde vi faaet tjansen at underholde boernene saa vi dansede stopdans, balondans, spillede fodbold med sammenbundede ben og andre ting der nok gav de 70 gaester et lidt sjovt indtryk af Danmark. Paa billedet ovenfor skal boernene til at gaa loes paa festens midtpunkt som ikke var foedselaren oven paa papmachehunden, men papmachehunden. Der var to hunde, som de kalder piñataer. Piñataen er den uundvaerlige del af enhver foedselsdag hernede og den fungere cirka som vores fastelavnstoende. Forskellen er bare at den ikke er saa nem at ramme med koellen fordi der altid er en mand der bliver sat til at hive i snoren den haenger i saa den hopper op og ned!
Familien vi boede hos var utrolig gaestfrie, de koerte os rundt saa vi fik at se alt hvad der var vaerd at se i omegnen. Paa billedet ovenfor er vi ved stillehavet, hvor Luisa og jeg tog os en ordentlig svoemmetur. Det er de faerreste honduranere der svoemmer saerligt godt, saa det er maaske derfor at der var mange flere badegaester ved floden som vi tog til bagefter. Til trods for rivende stroem og stenbund var det soendagens udfllugtsmaal. Men egentlig er det vel ikke saa anderledes end hjemme ved Skjern Aa. Vi havde en skoen tur, med Zulema og hendes tre boern Luis, Nicole og Paula.

Paa billedet ovenfor er Luisa og jeg med vores onsdagsklup og en halv 4. klasse til HIV-foredrag. HIV er et stort problem, og mange piger bliver gravide som teenagere, derfor er det vigtigt at de faar undervisning tidligt, og mange viste ogsaa allerede rigtig meget.
I den foerste uge i skolens ferie tog vi foerst med pigerne og saa drengene paa lejr. I de foerste tre dage paa pigernes lejr havde Poul og jeg tjans som koekkentanter. Vaeldig sjovt og det er noget der scorer point i Honduras hvis en mand er i et koekken. Her laerer de garvede koner os at lave tortillas, men de grinte nu noget af vores stil. Vi proevede at forklare dem at tortillas smagte udemaerket selvom de 360 grader kunne side lidt skaevt fordelt.
Paa drengenes lejr blev der gaaet til den. Jeg fik mit hold som jeg skulle foelge, her bliver de gejlet op til traekke igennem. Under hele lejren blev der uddelt point for indsatsen i konkurrencer og for disciplinen.
Her er der bibeltime, og se hvor flot gult hold staar.
De naeste to uger havde vi arrangeret en fodboldskole. Igen blev vi overraskede over honduransk moedstil og punktlighed. Mange drenge havde ikke snakket om andet end fodboldskole op til og alligevel kom under halvdelen af de tilmeldte den foerste dag. Men rygtet skulle lige spredes og der kom flere og flere boern saa vi ret hurtigt havde fyldt op.
Det er spaendende at arrangere noget som man aldrig ville have vaeret med til derhjemme. Det gik super med at instruere selvom det ikke var altid jeg kunne udfoere et perfekt vristspark naar der manglede ord til at forklare. Boernene elsker fodbold. Og fodboldskolen synes jeg virkelig var to uger hvor man kunne foele den forskel det goer at vi er her. Dejligt bekraeftende og sjovt at have et projekt sammen alle 4 danskere med honduransk hjaelp.
Skolen koerte med fire stationer som holdene rokerede rundt til. Jeg kunne godt naa at blive helt god til en oevelse hvis vi ikke byttede post midtvejs.
Her er vi ved at samle boernene til boen og andagt som hver dag var afslutning.


Vand kunne til tider vaere end mangelvare naar de gik til den i heden, saa vi stod for doseringen. Her faar den kommende Ronaldo, Etras en skylle.

Taktikmoede for groent hold.

Projektets gymnasie har ikke holdt ferie saa tidligt saa der har lige vaeret graduation for de nye studenter! Angel en af de unge fra projektet at havde spurgt om jeg ville vaere hans Padrino, hvilket betyder at jeg skulle skrive under paa hans uddannelsespapirer. Selvfoelgelig ville jeg det, og stolt var jeg ;-).

Det bliver beretningen for denne gang. Jeg kan lige slutte med at fortaelle at vi har faaet lavet adventskrans, har slagtet juleand, lavet kalenderlys og faaet plastikjuletrae og kalendere sendt med posten saa det bliver rigtig jul hernede!
Fortsat god julemaaned hjemme i Danmark.